Kurser
&
Workshops
Udvikling af psykiske evner
En gave og investering i dig selv
Grundkursus & Masterclass kursus i bevidst spirituel udvikling
4 dages grundkursus
Har du lyst til at udvikle dine psykiske evner og intuition?
- Få styr på livet - tanker og følelser
- Stå stærk som individ
- Indtage den rolle du ønsker i livet
- Arbejde bevidst med din sensivitet
Vi vil tage udgangspunkt i hvor du står som fysisk menneske lige nu og her, og arbejde med den individuelle livsopgave du er på.
Du kommer til at bevæge dig ind på et ubevidst område hvor du får hjælp af din(e) guide(r), og skaber sjælskontakt
Det bliver en intens og uforglemmelig spirituel rejse hvor du lærer om hvordan ego & sjæl har muligheden for at arbejde sammen – at arbejde med intuition og sindet!
På mit 4 dages kursus vil jeg udvikle dine psykiske evner og din fysiske krop på celleplan, som du nok ikke er fortrolighed med. Du vil opnå stor teoretisk og praktisk viden – bl.a. ved hjælp af clairvoyant supervision af Pehr.
Du træder ind i samme energi og lys sammen med dine medkursister, og på mine øvrige kurser er der knyttet tætte venskaber – Du kommer til at arbejde i et meget trygt miljø.
Jeg har mange års undervisningserfaring, som har givet mig et professionelt fagligt fundament til at hjælpe og udvikle mine kursisters intuitive evner.
Kursusforløbet er intenst og veksler mellem teori og praktisk træning, og indholdet er bl.a.:
- Fælles meditation
- Relevant teori om aura og chakra
- Værktøjer i at beskytte dig selv overfor negative energier
- Praktisk træning med clairvoyance og innovative øvelser
- Personlig supervison - fagligt og spirituelt
- Clairvoyant rådgivning af Pehr Mathiesen
Formålet med dette kursus er at gøre dig mere sikker og fortrolig i anvendelse af dine psykiske evner. At anvende skelneevnen og kende forskellen på intuition og sindet
4 dages masterclass kursus
En overbygning og intenst forløb for tidligere kursister.
- Finjustering af dine clairvoyante og intuitive evner
- Dybere kontakt til den åndelige verden
- Evnen til at skelne mellem fysiske og åndelige energier
- Øget energi og vibration i dit energisystem
Masterclass-kurset vil bringe dig et skridt videre og løfte din daglige bevidsthed til et helt nyt niveau.
Du vil opleve, at du ikke længere er lige så påvirkelig i de forskellige roller, du indtager i hverdagen.
Der vil være en mærkbar forskel i din indlevelsesevne sammenlignet med grundkurset, og du vil møde op med en helt anden energi.
Gruppeenergien vil være markant højere, hvilket vil gavne dig i de enkelte øvelser, som både er innovative og kreative.
Min teoretiske og praktiske undervisning på Masterclass-kurset er i høj grad inspireret af mine ophold på Arthur Findlay College of Science i Stansted, England.
De praktiske øvelser er nytænkende og repræsenterer en anderledes måde at arbejde med universel energi på. Du vil arbejde 1:1, 1:3 samt i grupper af fire personer.
En del af undervisningen foregår som cirkeltræning, hvor vi arbejder clairvoyant og med afdødekontakt. Du vil blive nænsomt og trygt guidet gennem alle øvelser.
Efter afsluttet kursus modtager du dit certifikat.
- Træning i klarsynsdemonstration
- Energiarbejde, meditation og træning med hinanden
- Cirkeltræning hvor vi arbejder med budskaber fra guider og afdødekontakt
- Dyberegående teori om chakrasystemet, auras opbygning og intelligente celler
- Tillid til det, du modtager – og mod til at dele det
Masterclass-kurset afholdes i efteråret 2026. Nærmere datoer følger.
Praktiske informationer grundkursus
Undervisningsdatoer 2026: 31/1 - 7/3 - 21/3 - 11/4 (ikke flere pladser tilbage)
Undervisning : Kl. 10 - 17
Maks. deltagerantal: 10 personer
Sted for undervisning: Helsehuset Få Det Bedre, Bønstrupvej 11, 6580 Vamdrup
Betaling for det samlede kursusforløb: Kr. 3.600,00
Som betales i 4 rater:
1 rate 14 dage inden kursusstart – 2 rate på kursusdagen den 31/1 – 3 rate på kursusdagen den 7/3 – 4 rate på kursusdagen den 21/3
Der vil blive serveret kaffe/te og forskellige snacks. Frokost medbringes selv.
Workshop - test dine psykiske evner
Et intenst og underholdende minikursus, hvor du arbejder med intuition, sanser og clairvoyance. To timer med øvelser, indsigt og praksis i et trygt rum.
TEST DINE PSYKISKE EVNER
Clairvoyance, intuition, sanser og klarsyn er i centrum denne aften.
Du opdager nye sider af dig selv og lærer at bruge dine sanser bevidst – på en enkel og jordet måde.
- Meditation & energiøvelser
- Clairvoyante øvelser
- Indfølingsevne & tolkning
- Ego og sjæl i balance
Denne miniworkshop er et godt springbræt, hvis du vil videreudvikle dine spirituelle evner – eller blot er nysgerrig på at opleve den åndelige verden tæt på.
Pris: kr. 150,00
Sted: Helsehuset Få Det Bedre
Tilmelding:
Mobil 30718088
Mail info@lyst-til-livet.dk
Læs hvad mine kunder fortæller
Her deler mine kunder deres egne oplevelser – både fra personlige sessions, kurser og længerevarende forløb. Ærlige fortællinger om tryghed, klarhed og personlig udvikling.

Læs om Oksana´s oplevelse:
Jeg vil gerne give mine varmeste anbefalinger til Pehr, som jeg mødte på et tidspunkt i mit liv, hvor alting var svært, og det hele føltes, som om det var gået i stykker. Hos ham oplevede jeg for første gang i lang tid at blive mødt præcis, som jeg var. Pehr møder mennesker fra hjertet – med en blid, kærlig og nærværende tilgang, som skaber tryghed og tillid. Den støtte og indsigt, jeg modtog i min livssituation, motiverede mig til at deltage i kurset udvikling af psykiske evner for at opnå større selvindsigt, styrke mine mentale ressourcer og udvikle mig spirituelt. Siden da har livet taget en drejning på 360 grader for mig. Pehr har været en af de vigtigste personer i min personlige og spirituelle udvikling. Den måde, han har set mig, udfordret mig og troet på mig, har givet mig modet til at træde ind i mit eget potentiale – til at finde min styrke og min indre kraft frem. I dag er jeg livsglad, har tydeliggjort mine værdier og fundet ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Frem for alt har jeg fundet mig selv på ny.

Læs om Pernille´s oplevelse:
Gennem det sidste år har jeg løbende benyttet Pehr, når jeg har haft brug for mere ro i livet samt vejledning omkring min generelle livssituation. Pehr har altid været en kæmpe hjælp og har en fantastisk evne til at ramme helt plet i forhold til min livssituation – uden at jeg selv har sagt noget.Der er ingen tvivl om hans clairvoyante evner, og han bruger dem med ærlighed på en rolig og empatisk måde, uden at dømme. Jeg har desuden ved to lejligheder deltaget på hans kurser for selv at fremme min spirituelle udvikling. Også her opleves Pehr som yderst kompetent og formår at udvikle den enkelte deltagers evner gennem en bred vifte af forskellige øvelser, meditationer m.m.Alt sammen foregår i et tillidsfuldt og trygt rum. Jeg kan varmt anbefale Pehr til alle, der søger mere klarhed i livet – hvad enten det drejer sig om private problematikker eller ønsket om egen spirituel udvikling.

Læs om Tom´s oplevelse her:
Hejsa. Et kursus hos Pehr kan klart anbefales. Uanset kursets indholds beskrivelse, så ved man at man får mere end det. Pehr’s guider har en god evne til at tilføje ekstra til kurset alt efter elevernes behov. Alt det krydret med Pehr’s varme måde at formidle infoen på, gør at jeg absolut kan anbefale at deltage. Mvh Tom Jessen, Rødekro